Dagen var dog ikke så traditionsbunden, at der ikke var plads til en party crasher - i form af en lille rund og glad Jakob.

Men bortset fra det, var alt nogenlunde som det plejer: alt for meget mad, alt for mange hyperaktive unger, og Morten (klogeligt) på sofaen :)

Påskeharen har, at dømme ud fra antallet og størrelsen af æg, haft middel til svært ond i bagpartiet i år. Først et parti æg indendørs:




Derefter en nådesløs jagt på det skræmte dyr udenfor. Man kan af de mange tabte fjer (?!) se, at den lille hare har været noget stresset.



Bag huset fandt ungerne et nyt parti æg, og blev så optaget af indholdet, at de glemte at fortsætte jagten. Tydeligvis en fungerende overlevelsesstrategi fra harens side, omend noget apart.

Under jagten fik oldemor sig en lur. Det var også en god dag for hende; hun nød at se ungerne sprutte rundt. Og ungerne er helt pjattede med hende. Så det er rart, når alle 4 generationer kan være samlet.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar