Herr Bilbanearkitekt, om jeg må bede!

Mathias lavede lige den seje bilbane af træklodser den anden dag. Den var så fin, at den fik lov at stå et par dage. Selv Daniel udviste en atypisk respekt.

Lækkert.

Det har ellers indtil nu været noget Tina eller jeg skulle lave. For blot at se på, at ungerne sparkede klodserne væk igen efter et par minutter. De har virkelig ikke kunne forstå, at vores interesse i at lave sådan en bane indskrænkes voldsomt, når den kun holder et øjeblik.

Muligvis har deres forståelse af problemet været besværliggjort af, at vi alligevel er hoppet på limpinden (igen, igen) et par dage efter sidste destruktion....

Nå, men glæden ved Mathias' udviklingen er derfor så meget større.