Mathias har indtil han var 4 (eller deromkring) haft et sjovt udtryk: "jeg vil bare ha' tæ'r".
Det betyder (naturligvis): jeg vil bare have bare tæer.
I dag skulle de så ud og lege. Da Mathias gik uden bukser i det god vejr i går, og åbenbart kunne lide det, lød det kækt fra bryggerset på vejen ud: "Jeg vil bare ha' røv!"
Det var sku' sjovt! Men moren ville ikke, så han kom ud i bukser.
Lige nu kan jeg dog se ham fra stuen. Han sidder i sandkassen. Med bar røv! :)
søndag den 19. april 2009
Sejs søbad
Den 12. april var der så fint vejr, at vi ville ud til De Små Fisk, lige uden for Sejs bygrænse.
Det er en grøn plads ned til søen, med parkering og plads til overnattende kanofolk. Der plejer at være tykt med folk der nyder den skønne natur her i Sejs.
Men ikke i søndags. Der var der bare p*ssekoldt og det blæste. Så vi gik hjem igen næsten med det samme.
Ungerne var dog opsat på at der skulle ske noget med noget vand, så de fik lidt varmt vand i et bassin på terrassen. Noget sjovere, og i læ fra vinden. Sejs (opvarmede) søbad!
Det er en grøn plads ned til søen, med parkering og plads til overnattende kanofolk. Der plejer at være tykt med folk der nyder den skønne natur her i Sejs.
Men ikke i søndags. Der var der bare p*ssekoldt og det blæste. Så vi gik hjem igen næsten med det samme.
Ungerne var dog opsat på at der skulle ske noget med noget vand, så de fik lidt varmt vand i et bassin på terrassen. Noget sjovere, og i læ fra vinden. Sejs (opvarmede) søbad!
Exit kristtjørn, enter roser
Den kristtjørn som stod lige ved siden af det sydvendte stuevindue er ikke mere.
Den var åndsvag; den skulle klippes hele tiden og stak som bare pokker (selv de blade som havde ligget på plænen i et halvt år, stak som bare pokker).
Så nu kommer der i stedet for nogle klatreroser. Det bliver fint.
Den var åndsvag; den skulle klippes hele tiden og stak som bare pokker (selv de blade som havde ligget på plænen i et halvt år, stak som bare pokker).
Så nu kommer der i stedet for nogle klatreroser. Det bliver fint.
Fotofis
Jeg var ved at tage nogle fotos af Tina, som var ved at plante nogle roser.
Pludselig banker Mathias på ruden inde fra stuen for at få opmærksomhed, og så ville lyset, vinklen og resten af universet, at det kunne blive til et sjovt foto af far+søn.
Det er da svært ikke at smile ad :)
Pludselig banker Mathias på ruden inde fra stuen for at få opmærksomhed, og så ville lyset, vinklen og resten af universet, at det kunne blive til et sjovt foto af far+søn.
Det er da svært ikke at smile ad :)
En forårsdag i julens tegn
Jeg ved ikke lige, hvorfor det skete. Men pludselig sad Mathias med nissehue og så juleshow. Sært.
Sneglefarmen
Før alting tørrede ud i påsken, brugte ungerne en dag på at samle snegle. De røg i en kasse i skyggen af terrassen, sammen med lidt græs. En sneglefarm, altså.
Ungernes brunch
Almindeligvis spiser vi ved spisebordet. Men en morgen i påsken fik ungerne lov at sidde i stuen og nyde deres (havre)brunch. Det tog kejler.
Påskefrokost
Så var det igen tid til påskefrokost, nu den 3. gang vel nærmest den tradition, Tina gerne vil have, at det bliver.
Dagen var dog ikke så traditionsbunden, at der ikke var plads til en party crasher - i form af en lille rund og glad Jakob.
Men bortset fra det, var alt nogenlunde som det plejer: alt for meget mad, alt for mange hyperaktive unger, og Morten (klogeligt) på sofaen :)
Påskeharen har, at dømme ud fra antallet og størrelsen af æg, haft middel til svært ond i bagpartiet i år. Først et parti æg indendørs:
Derefter en nådesløs jagt på det skræmte dyr udenfor. Man kan af de mange tabte fjer (?!) se, at den lille hare har været noget stresset.
Bag huset fandt ungerne et nyt parti æg, og blev så optaget af indholdet, at de glemte at fortsætte jagten. Tydeligvis en fungerende overlevelsesstrategi fra harens side, omend noget apart.
Under jagten fik oldemor sig en lur. Det var også en god dag for hende; hun nød at se ungerne sprutte rundt. Og ungerne er helt pjattede med hende. Så det er rart, når alle 4 generationer kan være samlet.
Dagen var dog ikke så traditionsbunden, at der ikke var plads til en party crasher - i form af en lille rund og glad Jakob.
Men bortset fra det, var alt nogenlunde som det plejer: alt for meget mad, alt for mange hyperaktive unger, og Morten (klogeligt) på sofaen :)
Påskeharen har, at dømme ud fra antallet og størrelsen af æg, haft middel til svært ond i bagpartiet i år. Først et parti æg indendørs:
Derefter en nådesløs jagt på det skræmte dyr udenfor. Man kan af de mange tabte fjer (?!) se, at den lille hare har været noget stresset.
Bag huset fandt ungerne et nyt parti æg, og blev så optaget af indholdet, at de glemte at fortsætte jagten. Tydeligvis en fungerende overlevelsesstrategi fra harens side, omend noget apart.
Under jagten fik oldemor sig en lur. Det var også en god dag for hende; hun nød at se ungerne sprutte rundt. Og ungerne er helt pjattede med hende. Så det er rart, når alle 4 generationer kan være samlet.
søndag den 5. april 2009
Nye løbesko!
Yes, nyt løbegear!
Og straks ud på en prøvetur. Den første tur med intervaltræning. 6x 400+100 meter.
Mand, sikken den gamle kan pruste. Men ikke helt så slemt som jeg havde frygtet. Bedste tid 3.26m/km.
Jeg har dog lidt svært ved at se, hvordan det skal rykke ved min normale tid (omkring 5.10m/km ved 6km), men det mener de kloge jo. Vi får se, når jeg har været ude nogle gange.
Og straks ud på en prøvetur. Den første tur med intervaltræning. 6x 400+100 meter.
Mand, sikken den gamle kan pruste. Men ikke helt så slemt som jeg havde frygtet. Bedste tid 3.26m/km.
Jeg har dog lidt svært ved at se, hvordan det skal rykke ved min normale tid (omkring 5.10m/km ved 6km), men det mener de kloge jo. Vi får se, når jeg har været ude nogle gange.
So long, sut
Vi havde besluttet os for, at Daniel skulle stoppe med at bruge sut her i påskeferien.
Vi startede fredag aften. Han fik selv lov at smide dem i skraldespanden. Der var han en stolt stor (lille) dreng.
Da han så skulle i seng, så gik det store lidt af ham. Han ville have sine sutter! Men han faldt da i søvn.
Næste formiddag kunne Daniel så ringe til Farfar og fortælle, at han havde sovet uden sut.
Til middag ville han igen have sutten. "Jeg kan ikke sove uden!". Efter et stykke tid blev vi enige om, at han bare skulle hvile sig - ikke sove. Det hjalp. Det samme om aftenen: "jeg hviler mig bare".
Så nu er det vist slut med sut.
(såkaldt arkivfoto, på vej hjem fra Tenerife i februar)
Vi startede fredag aften. Han fik selv lov at smide dem i skraldespanden. Der var han en stolt stor (lille) dreng.
Da han så skulle i seng, så gik det store lidt af ham. Han ville have sine sutter! Men han faldt da i søvn.
Næste formiddag kunne Daniel så ringe til Farfar og fortælle, at han havde sovet uden sut.
Til middag ville han igen have sutten. "Jeg kan ikke sove uden!". Efter et stykke tid blev vi enige om, at han bare skulle hvile sig - ikke sove. Det hjalp. Det samme om aftenen: "jeg hviler mig bare".
Så nu er det vist slut med sut.
(såkaldt arkivfoto, på vej hjem fra Tenerife i februar)
Det var så (nok) den tand
Mathias har været efter sine fortænder nogle gange. Sporadiske og halvhjertede forsøg på at ødelægge dem.
Desværre gør øvelse mester.
I fredags knaldede han gebisset i en træstamme i børnehaven, lige før han blev hentet. Så hårdt, at den ene fortand i overmunden blev slået løs.
Her et par dage efter føles den mere fast igen, og han piver ikke når han spiser. Det er kun læben der ligner noget som en løgn. Så måske er han heldig. Det vil tiden vise...
Desværre gør øvelse mester.
I fredags knaldede han gebisset i en træstamme i børnehaven, lige før han blev hentet. Så hårdt, at den ene fortand i overmunden blev slået løs.
Her et par dage efter føles den mere fast igen, og han piver ikke når han spiser. Det er kun læben der ligner noget som en løgn. Så måske er han heldig. Det vil tiden vise...
Sommeren 2009
Den danske sommer faldt tidligt i år - den 4/4. Tænk sig, at det lige skulle ske på en lørdag, hvor vi var hjemme. Lækkert!
Vi var i haven hele dagen. Tina var på planteskole med ungerne for at hente nye fuglekasser (samt nogle planter, som ubetænksomme mennesker åbenbart puttede på hendes vogn, mens hun var uopmærksom et øjeblik).
Vi spiste frokost på terrassen, og så røg Daniel i seng.
Imens Tina plantede krukker til, kørte Mathias rundt med traktoren på terrassen og spredte sand, sten, vand og blade. Naturligvis for at mor havde noget at rydde op bagefter.
Mathias var også ude at træne at cykle sammen med mig. Han er ved at fange det med at starte.
Jeg var på grønsværen det meste af dagen. Plænen har nemlig fået mere og mere mos, siden vi købte huset for 7 år siden. Af samme årsag, har jeg måttet drage den kedelige konklusion, at hadske tanker ikke er nok til at holde mosset væk. Ej heller kalk og gødning.
Så i år vil jeg prøve med riven. Mit "dø-mælkebøtte-dø"-projekt har nemlig været så effektivt, at der alligevel ikke er meget mere at komme efter på det punkt. Så jeg trænger til et nyt umuligt haveprojekt.
Ind imellem skulle Mathias og Daniel skubbes på gyngerne. Det er egentlig fantastisk så stor en effektivitetsforskel der er på at arbejde alene med god musik i ørerne, versus at arbejde mens man skal skubbe to unger på hver deres gynge i hver ende af haven.
Vejret var godt hele dagen, og hen mod aften, besluttede vi os for, at der stadig var lunt nok til pizza+hvidvin på terrassen. Lækkert!
Imens nød ungerne at spise foran flimmeren inde i stuen.
Super dag!
Vi var i haven hele dagen. Tina var på planteskole med ungerne for at hente nye fuglekasser (samt nogle planter, som ubetænksomme mennesker åbenbart puttede på hendes vogn, mens hun var uopmærksom et øjeblik).
Vi spiste frokost på terrassen, og så røg Daniel i seng.Imens Tina plantede krukker til, kørte Mathias rundt med traktoren på terrassen og spredte sand, sten, vand og blade. Naturligvis for at mor havde noget at rydde op bagefter.
Mathias var også ude at træne at cykle sammen med mig. Han er ved at fange det med at starte.
Jeg var på grønsværen det meste af dagen. Plænen har nemlig fået mere og mere mos, siden vi købte huset for 7 år siden. Af samme årsag, har jeg måttet drage den kedelige konklusion, at hadske tanker ikke er nok til at holde mosset væk. Ej heller kalk og gødning.
Så i år vil jeg prøve med riven. Mit "dø-mælkebøtte-dø"-projekt har nemlig været så effektivt, at der alligevel ikke er meget mere at komme efter på det punkt. Så jeg trænger til et nyt umuligt haveprojekt.
Ind imellem skulle Mathias og Daniel skubbes på gyngerne. Det er egentlig fantastisk så stor en effektivitetsforskel der er på at arbejde alene med god musik i ørerne, versus at arbejde mens man skal skubbe to unger på hver deres gynge i hver ende af haven.
Vejret var godt hele dagen, og hen mod aften, besluttede vi os for, at der stadig var lunt nok til pizza+hvidvin på terrassen. Lækkert!
Imens nød ungerne at spise foran flimmeren inde i stuen.
Super dag!
Småkravl
Mathias fandt en bænkebider, som skulle i glas. Sammen med lidt græs. Til at spise, forstås. Græsset, altså.
Herr Bilbanearkitekt, om jeg må bede!
Mathias lavede lige den seje bilbane af træklodser den anden dag. Den var så fin, at den fik lov at stå et par dage. Selv Daniel udviste en atypisk respekt.
Lækkert.
Det har ellers indtil nu været noget Tina eller jeg skulle lave. For blot at se på, at ungerne sparkede klodserne væk igen efter et par minutter. De har virkelig ikke kunne forstå, at vores interesse i at lave sådan en bane indskrænkes voldsomt, når den kun holder et øjeblik.
Muligvis har deres forståelse af problemet været besværliggjort af, at vi alligevel er hoppet på limpinden (igen, igen) et par dage efter sidste destruktion....
Nå, men glæden ved Mathias' udviklingen er derfor så meget større.
Lækkert.Det har ellers indtil nu været noget Tina eller jeg skulle lave. For blot at se på, at ungerne sparkede klodserne væk igen efter et par minutter. De har virkelig ikke kunne forstå, at vores interesse i at lave sådan en bane indskrænkes voldsomt, når den kun holder et øjeblik.
Muligvis har deres forståelse af problemet været besværliggjort af, at vi alligevel er hoppet på limpinden (igen, igen) et par dage efter sidste destruktion....
Nå, men glæden ved Mathias' udviklingen er derfor så meget større.
Mathias, nu 4,5 år
Og når man bliver 4,5, så kommer der en pakke fra Børnenes Trafikklub.
Så Mathias sad og hørte historier om Split. Det er så hyggeligt som han forsvinder ind i sig selv, når han lytter.
Ungerne kan i øvrigt godt lide post, så send dem endeligt et brev!
Så Mathias sad og hørte historier om Split. Det er så hyggeligt som han forsvinder ind i sig selv, når han lytter.
Ungerne kan i øvrigt godt lide post, så send dem endeligt et brev!
Spade!
Daniel har fulgt med, når (dagplejer-)Meta trykker den af på guitar. Det kan man se, når han griber legtøjsspaden, for hans fingrer laver forskellige greb. Det er ret sjovt at se på.
Mathias er ikke så teknisk god, og han ser hele tiden på guitaren for at se, hvad han (ikke) laver. Måske er der en pædagog i børnehaven, som piner de små med hunt'n'pick spil - eller også har han bare travlt med noget andet, når der bliver spillet.
Til gengæld synger han så samtidig - ofte nogle let forvanskede børneklassikkere, men også gerne noget opfundet til lejligheden. Dejligt og ofte meget underholdende.
Bemærk i øvrigt, hvordan han (diskret, diskret) har forberedt sig på at blive overfaldet af ustyrlige hunkønsvæsener fra publikum, der vil have hans tøj...
Mathias er ikke så teknisk god, og han ser hele tiden på guitaren for at se, hvad han (ikke) laver. Måske er der en pædagog i børnehaven, som piner de små med hunt'n'pick spil - eller også har han bare travlt med noget andet, når der bliver spillet.Til gengæld synger han så samtidig - ofte nogle let forvanskede børneklassikkere, men også gerne noget opfundet til lejligheden. Dejligt og ofte meget underholdende.
Bemærk i øvrigt, hvordan han (diskret, diskret) har forberedt sig på at blive overfaldet af ustyrlige hunkønsvæsener fra publikum, der vil have hans tøj...
Sonja overnatter (2)
Jeg overlevede. Ungerne sov sødt, var forholdsvis nemme at fordre af om morgenen, og Tina var sød ikke at sove for længe :)
Der blev spillet alt muligt om formiddagen, bl.a. PlayStaion Monsters, som de ikke fatter noget af (Tina muligvis undtaget), men alligevel synes er sjovt:
Derefter huskespillet fra Børnenes Trafikklub, som de små heller ikke er for skarpe til. I hvert tilfælde insisterer de på at vende de samme 2-4 brikker igen og igen. Der noget der hedder gensynets glæde, jo, men det ødelægger lidt fremdriften i spillet...
Igen tvivl om at de hyggede sig. Sonja er velkommen en anden gang :)
Der blev spillet alt muligt om formiddagen, bl.a. PlayStaion Monsters, som de ikke fatter noget af (Tina muligvis undtaget), men alligevel synes er sjovt:
Derefter huskespillet fra Børnenes Trafikklub, som de små heller ikke er for skarpe til. I hvert tilfælde insisterer de på at vende de samme 2-4 brikker igen og igen. Der noget der hedder gensynets glæde, jo, men det ødelægger lidt fremdriften i spillet...
Igen tvivl om at de hyggede sig. Sonja er velkommen en anden gang :)
Abonner på:
Opslag (Atom)