søndag den 5. december 2010

Trolle på besøg igen - tak skæbne

I børnehaven har de en sød juletradition med, at ungerne på skift får Trolle - en Gjøl trold - med hjem.

Det lille kræ bruger så aftenen/natten - eller en hel weekend, hvis man er så heldig som os - på at lave al mulig ballade i hele hytten, som så dokumenteres i en lille mappe til de smås udsøgte fornøjelse.

Selvom det kan være lidt en belastning med overnattende gæster - specielt en hel weekend - så må jeg alligevel indrømme at jeg fik respekt for den lille trold. For han kan jo tydeligvis også lide at lege med LEGO!

IMG_2666.DkjIjiFwG5wE.jpg

Mathias med ny cykel - Daniel ligeså

Før der kom sne, købte vi Mathias en ny cykel.

IMG_2645.ktXh8wMXny3U.jpg

Der er 3 gear på, så nu kan han rigtig køre stærkt.

Daniel har så fået den “gamle” hvide cykel, som jo heldigvis var i så god kvalitet, at den sagtens kan bruges til ham også. Og det har også givet ham en væsentlig hastighedsforøgelse - og cykelglæde.

Desværre er den hvide cykel stadig lige en centimeter for høj til Daniel. Så han har tillagt sig en dårlig vane med at standse ved at vælte(!)
Når sneen letter igen, skal vi have øvet det lille problem væk, hvis det stadig er der. For det er selvsagt hverken elegant eller trafiksikkert.

Pænt dyrt med de cykler, men de er nu engang vores primære transportform, så de skal være gode. Det er også derfor vi holder dem adskilt fra fødselsdags-/julegaveræset.
Og så glæder jeg mig naturligvis over, at de er tjent hjem på benzinpengene i løbet af nogle få uger. God investering, som jeg er lykkelig for at vi kan lave!

En hvid 1. adventsøndag i Haldum

Endelig lignede Haldum det jeg kendte som barn. Masser af sne!

Vi var næsten alle ude og prøve kælkebakken. Daniel gad dog ikke, så det må han have til gode - hvis det da nogensinde bliver så hvidt igen!

Mine støvler smed jeg ud sidste år, efter de bare var blevet flyttet rundt mange vintre uden at have været i brug. Så et eller andet sted, tror jeg det er min fortjeneste, at der kom sne i år!

Nå, men uden støvler kostede det en del sne i bukser og sko at “pløje” den lange bane. Men det var det værd.
Her er Mathias på vej ned.

IMG_2653.hJyLm59k7J2Z.jpg

Og mor hjælper Nanna op efter en tur.

IMG_2661.sDc0lGJ7kFz3.jpg


Her gør Tina og Karoline sig klar til at køre ned...

IMG_2657.8RghXAVuAR6O.jpg

...og lander så med en noget dårlig teknisk stil. Men det var sjovt :)

IMG_2659.b8xhIEdNHLuZ.jpg

Masser af sne

Det er noget af en hvid dyne der er kommet i år.

IMG_2646.L44Wvq7pBi1X.jpg

onsdag den 10. november 2010

Simba klar til ferie

IMG_0004.XCNdZaJJ6WPB.jpg

“Hva’? Skal jeg ikke med?”

Ungerne larmer (næsten) i takt

IMG_0005.4nDw7rnDU4iZ.jpg

Et fotografi fra sommerferien, hvor alt på terrassen der kunne larme var i sving. Svært ikke at grine lidt af. Svært ikke at være glad for at det også tog ende :)

        

Mmmmm pandekager!

IMG_0017.pZTYM2JuI5gs.jpg

Det hænder at Mathias får lov (og har lyst) til at hjælpe i køkkenet. Her er det nogle pandekager der skal flyttes lidt rundt på.

LEGO veje

IMG_0012.l6R4EJsPtuQz.jpg

Af og til leger Mathias og Daniel med vejene som Morten og jeg fik som børn. De er altså rigtig fede. En skam at de er så latterligt dyre...

Daniel dyrker de vildeste perler

Den anden dag lavede Daniel nedenstående. Den synes jeg simpelthen er noget af det fedeste perleværk jeg har set.
Nok fordi den minder lidt om en fraktal :)


IMG_2644.Tn1IK2GHb7Gm.jpg

lørdag den 30. oktober 2010

Olde døde i slutningen af vores ferie

Olde var lige flyttet på plejehjem i slutningen af vores ferie. Og døde så desværre en uge efter.

Sjældent har jeg tænkt så meget på hende, som i månederne efter. Og på morfar. Sært, som det pludseligt fylder.

Jeg er glad for, at vi lige nåede at besøge hende en sidste gang i vores sommerferie.


Det var en fin begravelse, hvor ungerne fik lov at smide en rose ned på kisten i graven. De havde, givet omstændighederne, en god oplevelse ud af det. Og som mor sagde, så gav de lidt adspredelse og lidt spræl til en ellers sørgelig stemning. Forhåbentlig var det også sådan resten af familien oplevede det...


Henning fandt mormor og morfars gamle kinaskak spil (eller måske et andet - det gør ingen forskel), som jeg har fået. Det er ikke fordi jeg har planer om at spille det helt vildt, men det minder mig om de mange gode oplevelser jeg havde med mormor og morfar. Når vi var på besøg som børn fik vi næsten altid et spil kinaskak.

Med Olde i graven er det så også slut med tilknytningen til Års. Sært. Men jeg finder jo nok lejlighed til at komme forbi af og til - som måske i morgen, efter Dorthe og Bjarnes sølvbryllup....


Det må være lokummen

Nu er det jo pludseligt blevet efterår, næste vinter.

Derfor er der begyndt at være liv i radiatoren ved spisebordet. Den anden morgen spurgte jeg Mathias, om han kunne høre at den hvislede.

Han sat øret helt ned til, og nikkede. Og sagde så: “men er det ikke lokummen man kan høre?” :)

mandag den 19. juli 2010

Aalborg Zoo

Ah, sommerferie. Zoo tur!

I år til Aalborg, med overnatning på vandrehjem og efterfølgende forbi og besøge Oldemor (og gravstederne på Års kirkegård for de tre andre “oldere“).

I Zoo var der jo naturligvis en røvfuld af indespærrede, let neurotiske, dyr. Et lille udpluk af fotohøsten nedenfor.

Daniel blev i øvrigt kun væk to gange. Lidt mere øvelse, og så tror jeg vi har styr på det dér forældrehalløj.

IMG_9850.nfvBX5G0PDOT.jpgIMG_9845.NtBlAAyQTTwu.jpgIMG_9873.SFPRDKI4laap.jpgIMG_9783.8RCgKv8URog5.jpgIMG_9887.nSqpwhMlXSfN.jpgIMG_9833.OI8LxYa1pUKh.jpgIMG_9794.MtQFPbcWwxAQ.jpgIMG_9768.OLn4SZUGzt1D.jpgIMG_9880.RmUEEZl1dFWJ.jpgIMG_9801.W5uGgzPlzLn5.jpg

X-wing fighter i LEGO

Kvickly havde en LEGO X-wing fighter på tilbud til næsten urimelig få kroner i sidste uge, så sådan en skulle vi have.

Vores lokale Kvickly havde naturligvis udsolgt da vi kom forbi en halv time efter åbningstidspunktet mandag, men vi var heldigvis på vej til Aalborg. Og i Aalborg fandt vi den:

IMG_9899.KILulamS91Ow.jpg

Den er pænt sej, synes jeg!

Ungerne ved jo ikke helt, hvad det er, så de er undskyldte for deres leg med X-wing og biler :)

IMG_9900.wGmcjIuxxnm9.jpg

IMG_9903.s8BE7tj37ZcF.jpg


Nu venter vi så bare på, at Georg Lucas får taget sig sammen til at udgive hele Star Wars striben på Blue Ray, så jeg kan introducere ungerne til det fantastiske univers.
Ja, de kender naturligvis Star Wars Clone Wars, men de mangler jo ligesom at se de originale film. Mon ikke Blue Ray release kommer til at passe fint med, at ungerne er blevet gamle nok...

Havedammen færdig

Så blev havedammen færdig.

Tina fandt først en masse gamle mursten som har været bedkant rundt omkring på grunden. Disse er blevet sat som kant rundt om dammens bed.

IMG_9904.60mGaj4082A2.jpg

Efter en del gravearbejde og en tur i haveskole kom det så til at se sådan ud:

IMG_9906.4dZ08kdDouds.jpg

IMG_9905.oE8TAEME1dMM.jpg


Vældig fint, synes vi. Og dejlige klukkelyde fra vandfaldet.

Hun havde også to små guldfisk med hjem - de hedder (vistnok) Daniel og Mathias. De har selskab af en masse småfisk ungerne har fanget nede ved De Små Fisk (altså, i Gudenåen).

I går var vi så hjemme i Haldum for at fange yderligere småkravl. Det blev til en lille frø, 4 salamanderunger samt lidt vandbiller. Vi har dog ikke rigtig set noget til alle de nye beboere siden de blev sat ud. Vandet er for grumset, og de holder jo nok til ved bunden.

Lækkert. Og det viser jo om noget, hvad der kommer ud af at Tina arbejder og jeg sidder og læser i en stol. Så det tror jeg vi skal dyrke lidt mere :)

mandag den 5. juli 2010

Tina V1.1 - opgraderet syn

Tina var gået hen og blevet lidt stift i blikket, så nu har hun fået sig en lille opgradering i form af et par briller.
Optikeren formulerede sig efter sigende behændigt uden at inddrage ord som “alder” og “gammel”. Men de er jo også professionelle, trænet til den slags salgssituationer.

IMG_9743.wzwAprJqldTc.jpg

Jeg synes de klæder hende rigtig godt (næsten skræmmende godt).

De første dage var ungerne lidt usikre - á la “hvem er du, og hvor er vores mor?”
Men nu synes de vist også om den nye kvinde i mit liv :)

Det eneste reelle problem med de nye briller er, at hun nu ikke længere bliver tidlig træt (fordi hun ikke har anstrengt sig for at se omgivelserne hele dagen), og derfor (igen) ikke lader til at have brug for søvn.
Hun var ellers lige ved at nærme sig samme niveau af søvnbehov som mig. Men nu er jeg så (igen) totalt sat af. *suk* Jeg glæder mig til at blive gammel, så jeg også kan holde til at være længe oppe :)

En stor spand vand - havedam

Tina har i et stykke tid bearbejdet mig med henblik på at få en havedam.

Efter vi sidst var i Haldum og Mathias fangede en salamander kom jeg til at love, at vi også engang skulle have en dam - så de kunne få de dyr de fanger med hjem.

Samtidig er jeg dog indstillet på ikke at skulle røre en finger de næste 10 år pga. ombygningen. Så det har svinget lidt frem og tilbage med ambitionsniveauet.
Indtil denne weekend, hvor Tina racede til en havedamsudstilling i Skanderborg, og købte en lille plasticdam med hjem. Den har hun så gravet ned nu, og vi nærmer os at kunne få vanddyr i haven.
Og helt uden at jeg har rørt en finger! Fantastisk kone jeg har :)

IMG_9742.K7JERDyBfgYv.jpg

Der skal købes en lille pumpe, og laves et vandfald fra den lille høj (som dog skal laves større først).
Målet er, at ungerne får et sted til dyr, og de voksne får rislelyde til sjælepleje.

Jeg vil tro at Tina går amok på en planteskole i morgen, så der kan blive lidt grønt i og omkring den lille dam.

Mmmmm, jordbær

IMG_9739.AybXkuTIr9zL.jpg

Daniels vandmølle

Daniel har lavet en (synes han selv) smart vandmølle.

Det er møllehjulet fra en sandmølle som er placeret i en spand med vand. Ovenpå står så en anden spand.
Som han ivrigt forklarer, så er pointen at vinden kommer ind i hullet mellem de to spande, driver hjulet, som så pumper vandet over i den anden spand.
Han stod og ventede på, at det skulle begynde at blæse :)

IMG_9735.zOYNYMtWW3Z9.jpg

Her er den fine konstruktion afsløret for den nysgerrige læser.

IMG_9734.PuTZ0xusIAD2.jpg

Jeg har kun én pind!

Den anden aften ville Daniel sige noget til Tina, efter han var blevet puttet.
Og da hun periodisk siger til dem, at hun ikke vil høre en pind fra dem, efter de er puttet, blev det meget naturligt kommunikeret fra Daniel som “jeg har kun (liiige) én pind!” :)

Inliners

Tina har købt inliners til sig selv og ungerne.

De blev afprøvet på terrassen, og dagen efter en lille tur op og ned ad vejen.

IMG_2544.pRrgHTR105Mw.jpg
IMG_2549.iVWVYcuPbWjc.jpg
IMG_2546.XkDQjP00Vqbc.jpg

Når ungerne kører, går vi ved siden af og holder i dem - i skarp kamp mod tyngdekraften. Det er pænt hårdt. Men Mathias blev allerede noget bedre på de to dage, så der er da håb om, at han bliver selvkørende snart.
Daniel kommer nu nok til at bruge lidt længere tid.

Det gav så mig lejlighed til at få mine inliners på igen, for første gang siden jeg mødte Tina. *suk* som tiden går :)

Desværre har vi ikke været ude siden, men nu har vi jo snart ferie, så det løser sig jo nok. Der er blevet lavet en ny cykelsti på en gammel banestrækning et eller andet sted i kommunen (under stor kritik i avisen, hvilket er årsagen til at jeg ved det). Det kan være vi skal køre derud engang i ferien - og prøve noget asfalt som ikke ryster nyrerne i stykker.

Daniel tegner med søm

Daniel lavede denne fine lille “tegning”. En glad mand på en græsplæne, høj sol og to sommerfugle.
Kært :)

IMG_2539.UQu3rwXS6gNd.jpg

onsdag den 2. juni 2010

Daniels LEGO-brandbåd

Daniel lavede en fin lille brandbåd her til aften. Indtil nu har hans LEGO repertoire bestået af tårne og simple biler (specifikt “høje biler” - plade, forrude samt hjul på en stribe klodser så pladen er højt hævet).
Rart at se, at han udvikler sig lidt på den front :)

IMG_2537.E4ck7VIomWID.jpg

Simba køler af som kun en kat kan gøre det

Rart at det endelig blev varmt. Simba synes dog vist det er lige i overkanten :)

IMG_2535.ottHAdaSPhL7.jpg

Simba har jo brugt det meste af vinteren i naboens carport, så han har fået en meget tyk vinterpels.
Vi er ved at have fået striglet det værste uld af ham - resten kommer jo nok af henover sommeren.

Prikket over ombygnings-i-et

Sådan, så blev de sidste ting lavet - det mest synlige en plade oven på halvmuren ved køkkenet.

IMG_2533.NHp2KEHuInB0.jpg

Daniels 4 års fødselsdag

Så blev Daniel 4 år (den 23. maj). Vi startede dagen med at give ham en super-gave - en kuglebane. Den blev han meget glad for!

IMG_2471.3uNLubOVdggg.jpg

Ved middagstid blev huset så fyldt med gæster - heriblandt den udvidede families nyeste skud på stammen: Ole (Camilla og Jacobs dreng) og Phillip (Kasper og Tinas dreng). Her sammen med nybagte mødre og Ulla.

IMG_2495.g4pg4tHZAPEF.jpg

Daniel havde bestilt pizza, så dem lavede vi en god flok af. Her er den første ved at bagt på grillen - som desværre blev for brændt lidt. Grillens skyld, helt klart - den var for varm. Dumme grill :)
Tina i køkkenet var ved at forberede den næste. Mmmm bøffelmozzarella.

IMG_2488.8pDJioreCMgS.jpgIMG_2478.IiJMrJxcept5.jpg

Af de lidt større gæster kan jeg jo ikke lade være med at fremhæve min fantastiske nevø Jakob, som er sød langt udover det rimelige.

IMG_2499.ZsBi6iSB7ZPX.jpg

Oscar syntes også at kuglebanen var sej :)

IMG_2505.9ufjQKjEulQS.jpg

Ulla havde sin lille hund med, som totalt terroriserede Simba. Heldigvis har Simba jo god erfaring fra byggeperioden i at gøre sig selv usynlig, så ham så vi først igen ud på aftenen.

IMG_2510.eyuxbZMjymf7.jpg

Trampolinen var der jo selvsagt gang i, her eksemplificeret af de store børn (jeg var der nu også senere ganske meget sammen med bette Jakob, som her lige bød sig til ovre i sandkassen - i øvrigt en super trøje han havde på “I WANT ATTENTION” :)

IMG_2507.g2AwGVt3HDYQ.jpgIMG_2492.yYdl6Oorh9f6.jpg

Mor kiggede lidt med i køkkenet - og på stolen Tina er ved at ombetrække (og her havde hun åbenbart allerede fået det første glas vin, for hun var begyndt at blive lidt utydelig).
Christina holdt lidt øje med ungerne på terrassen.

IMG_2479.Aj4GTJrnY2B9.jpgIMG_2484.Z9ixyCt7YwzV.jpg

Så var der jo også en flok hanner med.

IMG_2503.90btrsRxXJ4H.jpgIMG_2477.e71EPKbEmtHR.jpg

IMG_2487.R3BpvFF0qFR9.jpgIMG_2485.IcchgpmUX6I3.jpg


Og så sneg Jakob sig ind igen.

IMG_2531.4fQTGoLqXvky.jpg

Nå, men målet med det hele var jo naturligvis at spise kage - en fin Barba-rød bestilt af fødselaren og meget fint udført af Tina. Spækbrættet bliver aldrig sig selv igen, men fin var kagen :)


IMG_2514.ZkUMdHzTy8T2.jpg

Som blev spist (sammen med voksenkagen) efter der var sunget for Daniel

IMG_2517.1gBZ9H3gtPPu.jpgIMG_2520.VytBtHIPtkDF.jpgIMG_2518.bskWZPuhpOsm.jpg

Og sådan så nogenlunde gik den dag.