søndag den 5. december 2010

Mathias med ny cykel - Daniel ligeså

Før der kom sne, købte vi Mathias en ny cykel.

IMG_2645.ktXh8wMXny3U.jpg

Der er 3 gear på, så nu kan han rigtig køre stærkt.

Daniel har så fået den “gamle” hvide cykel, som jo heldigvis var i så god kvalitet, at den sagtens kan bruges til ham også. Og det har også givet ham en væsentlig hastighedsforøgelse - og cykelglæde.

Desværre er den hvide cykel stadig lige en centimeter for høj til Daniel. Så han har tillagt sig en dårlig vane med at standse ved at vælte(!)
Når sneen letter igen, skal vi have øvet det lille problem væk, hvis det stadig er der. For det er selvsagt hverken elegant eller trafiksikkert.

Pænt dyrt med de cykler, men de er nu engang vores primære transportform, så de skal være gode. Det er også derfor vi holder dem adskilt fra fødselsdags-/julegaveræset.
Og så glæder jeg mig naturligvis over, at de er tjent hjem på benzinpengene i løbet af nogle få uger. God investering, som jeg er lykkelig for at vi kan lave!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar