De blev afprøvet på terrassen, og dagen efter en lille tur op og ned ad vejen.
Når ungerne kører, går vi ved siden af og holder i dem - i skarp kamp mod tyngdekraften. Det er pænt hårdt. Men Mathias blev allerede noget bedre på de to dage, så der er da håb om, at han bliver selvkørende snart.
Daniel kommer nu nok til at bruge lidt længere tid.
Det gav så mig lejlighed til at få mine inliners på igen, for første gang siden jeg mødte Tina. *suk* som tiden går :)
Desværre har vi ikke været ude siden, men nu har vi jo snart ferie, så det løser sig jo nok. Der er blevet lavet en ny cykelsti på en gammel banestrækning et eller andet sted i kommunen (under stor kritik i avisen, hvilket er årsagen til at jeg ved det). Det kan være vi skal køre derud engang i ferien - og prøve noget asfalt som ikke ryster nyrerne i stykker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar