Da vi flyttede hertil, havde jeg været vandt til rigtig stærk Thaimad fra tiden i Cambridge. Så jeg var lykkelig over at finde en Thai restaurant i Silkeborg.
Det tog cirka 5-6 gange, før jeg fik dem "trænet op" til at lave det stærkt nok (da de ramte målet, ringede jeg chili-snøftende og takkede dem, og så har jeg fået det "Thai-stærkt" siden :)
Nå. Men i sommerferien fik vi passet unger en aften, og kunne så tage derind og spise (vi plejer at få take-away). Der tror jeg lige de ville teste mig, for det var eddermame hot! Men det røg ned, og glæden var stor :)
Ved næste take-away brugte de både en hot olie, og de sædvanlige rå chilis. Det var hot og godt! Og lige på min smerteterskel. Mums! :)
Sidst vi bestilte, fik de vist ikke lige fat i, at det var mig. Så da jeg skulle hente, og de så hvem det var, røg posen lige tilbage i køkkenet for at blive spicet lidt op. Da jeg kom hjem så det sådan ud:

Det var hot og lækkert :) Men sindsygt ser det ud, med alle de chilikerner (det er dem, der er GO i!)
Det fås også mindre stærkt :) Hvis du skal besøge os, så er vi altid klar på en gang Thai. Smager lækkert, og er mindre "fed" end kinesisk.
PS: Kommer du forbi Cambridge i England, så er det The Wrestlers du skal besøge. Deres Pad Thai er intet mindre end amazing!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar