For at ungerne også skulle mærke, at det var jul, købte far sig (dem!) lidt LEGO. To små technics set: en bulldozer/gravko og en traktor/motorcykel.
Tina hentede ungerne ud på eftermiddagen, og fortalte dem, at der var en overraskelse hjemme. Så da de kom hjem, var der straks "hvaderdetfar?hvaderoverraskelsen?"-råberi fra bryggerset. Og derefter store øjne, da de kom ind i stuen og så kasserne.
Tina samlede en lille LEGO fejemaskine (der også faldt i kurven) sammen med ungerne, mens jeg påtog mig det tunge ansvar for de mere tekniske modeller. Det er altså sejt, det de laver i dag, LEGO. Super modeller. Lækre klodser. Fede kombinationer. Ahhhh!
Anyhu, mens jeg gør modellerne færdige, afvæbnes drengenes utålmodighed med lidt tegnefilm. Så da det nye legetøj skulle vises frem, var der kun halvhjertet deltagelse fra podiedullerne. Men man kan alligevel fornemme, at det er kram! :)


Mathias har (min!) traktor og fejemaskine med i seng. Så de ramte plet. Lidt mere usikker på Daniel, men han er nu også begyndt at samle små ting selv, så det kommer nok...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar