LEGO!

Tina og jeg havde en fridag i byen sammen i dag. Lækkert!

For at ungerne også skulle mærke, at det var jul, købte far sig (dem!) lidt LEGO. To små technics set: en bulldozer/gravko og en traktor/motorcykel.

Tina hentede ungerne ud på eftermiddagen, og fortalte dem, at der var en overraskelse hjemme. Så da de kom hjem, var der straks "hvaderdetfar?hvaderoverraskelsen?"-råberi fra bryggerset. Og derefter store øjne, da de kom ind i stuen og så kasserne.

Tina samlede en lille LEGO fejemaskine (der også faldt i kurven) sammen med ungerne, mens jeg påtog mig det tunge ansvar for de mere tekniske modeller. Det er altså sejt, det de laver i dag, LEGO. Super modeller. Lækre klodser. Fede kombinationer. Ahhhh!

Anyhu, mens jeg gør modellerne færdige, afvæbnes drengenes utålmodighed med lidt tegnefilm. Så da det nye legetøj skulle vises frem, var der kun halvhjertet deltagelse fra podiedullerne. Men man kan alligevel fornemme, at det er kram! :)



Mathias har (min!) traktor og fejemaskine med i seng. Så de ramte plet. Lidt mere usikker på Daniel, men han er nu også begyndt at samle små ting selv, så det kommer nok...

Fastelavn

Tina købte tigerdragter til ungerne i år. Ungerne var i dem på dagen de blev købt.

For Daniels vedkommende blev det første og sidste gang. Dagen hvor dagplejen fejrede fastelavn, passede det ikke herren. Oh well...

Mathias, derimod, gik i selvsving, da vi prøvede at lokke Daniel i dragten. Så hans dragt blev luftet i alt tre gange.
Heldigvis, for så er er der en eller anden økonomisk fornuftighed i det hele, som giver mig ro i sjælen.

På fotoet kan I også (delvist) se hans fine "bjørnehat", som han har lavet i børnehaven.











Et par dage senere blev Mathias malet som SpiderMan.










Daniel? Han kom ikke tættere på grisseriet end dette...

Det er noget sjovt noget, sproget

Man kan godt fange ungerne i, ikke helt at have styr på, hvad det er vi siger. Så lyder det sjovt når de gentager.

I et stykke tid har Mathias f.eks. kaldt det "zoologisk kakao". Det er lidt svært ikke at smile ad. Desværre fik vi ham vist rettet ind i morges, så det nu er "zoologisk have".

Heldigvis er han så begyndt at sige "bollox", når der er noget der driller eller kikser. Og det kan jeg også smile ad. Jeg undskylder på forhånd, hvis nogen, der læser dette skulle høre det fra hans mund. Men man kan jo ikke undgå at de hører nogle ukvemsord i børnehaven i løbet af dagen...

Dagen, hvor det bare blev for meget

Så skete det: jeg blev så glad i låget over ungerne, at jeg bare måtte lave en blog.

Ikke, at jeg ikke har været glad for dem indtil nu, men i dag var bare en god en dag, og så greb det om sig...

De to dråber, der fik det hele til at flyde over følger.

Ungerne er blevet (næsten) selvkørende

Mathias og Daniel har i dag leget i timevis sammen. Uden, at de skulle holdes i gang af os (jeg ved Tina er på fotoet - det er bare til pynt og varede ikke ved :) Og uden, at de skulle slåsse om alt muligt ligegyldigt undervejs. Der var tider med høj stemmeføring og voldsomme bevægelser, bevares, men det var en del af legen.

Fedt!

Det har bevæget sig i den retning i et stykke tid nu, og Tina og jeg har snakket om, hvor lækkert det har været de sidste mange weekends. Jeg ved ikke helt præcist, hvornår skiftet skete, men det er blevet meget tydeligt efter turen til Tenerife.

Så mangler bare det sidste nøk - at de flytter hjemmefra. Men det kommer jo nok :)

Daniel har bukserne på



I hvert tilfælde når det gælder myrer.

Vi har myrer i stuen (endnu uklart, hvor de kommer fra. Udefra er indtil videre det mest begavede bud). Hver gang vi ser en myre, er det Daniel der klarer ærterne.

Det der er rigtig fedt er, at selv Mathias bøjer sig i støvet for Daniels uovertrufne evner udi klapperiet. Ser Mathias en myre, beder han Daniel ordne det. Og det gør Daniel så med stor gusto.

Og det er altid med fuld udrykning. Daniel er så lille og adræt, at det er en fornøjelse at se ham løbe efter nærmeste fluesmækker, og tilbage igen (energifuld er vist kun knap dækkende). Der kan de så hjælpes ad med den grusomme gerning - Mathias flytter klodser eller løfter tæpper, Daniel smækker med iver. Det er skønt.

"Den er i tre dele nu, far. Er den så død?", sagde Daniel i dag. Det håber jeg sku'!