søndag den 5. december 2010

Trolle på besøg igen - tak skæbne

I børnehaven har de en sød juletradition med, at ungerne på skift får Trolle - en Gjøl trold - med hjem.

Det lille kræ bruger så aftenen/natten - eller en hel weekend, hvis man er så heldig som os - på at lave al mulig ballade i hele hytten, som så dokumenteres i en lille mappe til de smås udsøgte fornøjelse.

Selvom det kan være lidt en belastning med overnattende gæster - specielt en hel weekend - så må jeg alligevel indrømme at jeg fik respekt for den lille trold. For han kan jo tydeligvis også lide at lege med LEGO!

IMG_2666.DkjIjiFwG5wE.jpg

Mathias med ny cykel - Daniel ligeså

Før der kom sne, købte vi Mathias en ny cykel.

IMG_2645.ktXh8wMXny3U.jpg

Der er 3 gear på, så nu kan han rigtig køre stærkt.

Daniel har så fået den “gamle” hvide cykel, som jo heldigvis var i så god kvalitet, at den sagtens kan bruges til ham også. Og det har også givet ham en væsentlig hastighedsforøgelse - og cykelglæde.

Desværre er den hvide cykel stadig lige en centimeter for høj til Daniel. Så han har tillagt sig en dårlig vane med at standse ved at vælte(!)
Når sneen letter igen, skal vi have øvet det lille problem væk, hvis det stadig er der. For det er selvsagt hverken elegant eller trafiksikkert.

Pænt dyrt med de cykler, men de er nu engang vores primære transportform, så de skal være gode. Det er også derfor vi holder dem adskilt fra fødselsdags-/julegaveræset.
Og så glæder jeg mig naturligvis over, at de er tjent hjem på benzinpengene i løbet af nogle få uger. God investering, som jeg er lykkelig for at vi kan lave!

En hvid 1. adventsøndag i Haldum

Endelig lignede Haldum det jeg kendte som barn. Masser af sne!

Vi var næsten alle ude og prøve kælkebakken. Daniel gad dog ikke, så det må han have til gode - hvis det da nogensinde bliver så hvidt igen!

Mine støvler smed jeg ud sidste år, efter de bare var blevet flyttet rundt mange vintre uden at have været i brug. Så et eller andet sted, tror jeg det er min fortjeneste, at der kom sne i år!

Nå, men uden støvler kostede det en del sne i bukser og sko at “pløje” den lange bane. Men det var det værd.
Her er Mathias på vej ned.

IMG_2653.hJyLm59k7J2Z.jpg

Og mor hjælper Nanna op efter en tur.

IMG_2661.sDc0lGJ7kFz3.jpg


Her gør Tina og Karoline sig klar til at køre ned...

IMG_2657.8RghXAVuAR6O.jpg

...og lander så med en noget dårlig teknisk stil. Men det var sjovt :)

IMG_2659.b8xhIEdNHLuZ.jpg

Masser af sne

Det er noget af en hvid dyne der er kommet i år.

IMG_2646.L44Wvq7pBi1X.jpg