Fredag var vi på besøg hos Pernille og Søren, hvor de kunne fortælle, at deres tøser ikke længere bruger ble. Emma og Maja har samme alder som Daniel, så vi måtte jo lige høre, hvordan.
Og det var ganske simpelt ved bestikkelse. En gajol efter hver tissetår på toilettet. Højst upædagogisk. Så det besluttede vi for at bruge mod Daniel.
Han synes vist meget godt om idéen, men er dog noget ked af at skulle af med bleerne. "Jeg hader underbukser" har han sagt flere (mange!) gange i løbet af weekenden.
Men det er nu gået meget fint. Jokeren var naturligvis, hvordan det ville gå i børnehaven. Men der er det også gået fint. Han har ble på i flyverdragten når de er ude, men den ryger af igen, når de kommer ind.
I nat var han oppe for at tisse, så det skal nok ende med, at han overhaler Mathias indenom, og dropper natbleen som den først.
Oh, joy!
tirsdag den 16. februar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar