torsdag den 28. januar 2010

Exit gavl, exit værdighed

Så røg det sidste af husets anstændighed. Damn, hvor er det nøgent.
Resten af gulvet er også brudt op. Så der er pænt højt til loftet på matriklen i øjeblikket :)

Det vindue, der skal sidde ud mod haven er for stort. Eller rettere, de kan ikke placere det samme sted som det er tegnet af arkitekten, da murværket så ikke kan laves pænt.

Så det vindue flyttes længere ned mod soveværelset, hvilket betyder at alrummet bliver lidt længere og kontoret lidt mindre. *shrug*


Vandføringen fandt de i dag. Den ligger nogenlunde så ubegavet som det er muligt, så det følger resten af de smarte løsninger i huset.

Vandmåleren vil de flytte indefor, så den ikke længere ligger i en uisoleret brønd. Så forsvinder jo godt nok muligheden for at få en frostsprængning derude i indkørslen, men det finder vi nok en måde at leve med...

Der er i øvrigt plasticrør på begge sider af vandmåleren, så det er muligt, at der er plasticrør ført under indkørslen over til huset. Men det er i hvert tilfælde et jernrør, der kommer op af jorden i køkkenet, så det er lidt uklart, hvor skiftet mellem plastic og jern ligger. Men det bliver jo nok opklaret i morgen.
Under alle omstændigheder laver de plastic fantastic forbindelser i gulvet og ud, så et evt. jernrør under indkørslen kan skiftes senere (når frosten går af jorden).

Jeg har lovet at rense de mursten af, som skal bruges til at mure op omkring det nye vindue ned mod haven. Det er (heldigvis) en meget taknemmelig opgave, idet mørtlen er meget porøs. Mureren havde ellers forklaret, hvordan man kunne bruge en vinkelsliber til at lave render i mørtlen og så slå den af i skiver - hvis den var meget sej. Det forbliver heldigvis en oplevelse jeg har til gode...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar