Elektronikken døde i det gamle fyr, så vi måtte til pungen. Fyret var også blevet 23 år, så vi vidste, at det kørte på lånt tid.

Det nye fyr fylder noget mindre, og ser også en kende mere moderne ud.

Og så kan man jo styre alt muligt. Jeg skal have programmeret noget med tænd-/slukketider af cirkulationen som passer til os. Standardopsætningen lader til at være tiltænkt pensionister, arbejdsløse og folk der arbejder hjemmefra. Da vi (en tid endnu, forhåbentlig) falder uden for alle tre grupper, må jeg jo til knapperne. Men jeg skal først lige se, hvor effektivt det er i "standarddrift".
Det gamle fyr var i øvrigt også kondenserende, så jeg forventer ikke den store gevinst. Gasregningen var før på omkring 12k/år, noget under det forventede forbrug for et hus som vores. Men det vil ikke genere mig at blive positivt overrasket...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar