Hvad siger "bip"?

Det gør naturligvis varerne, når man kører dem forbi kasseapparatet i købmanden.


"Det bliver 10 kroner". "Værsgo'". "Tak. Undskyld mig lige, mens jeg låser kassen op..."

Daniels 3-års fødselsdag

I år fejrede vi Daniel 2 uger før tid sammen med Wium-familien. Primært fordi vi brugte lejligheden til at møde en ny gren på familietræet; Camillas nye kæreste Jacob og hans 6-årige datter Hannah. Uden (resten af) Skov-familien var der lidt mere luft til at lære hinanden at kende.

Vejret var godt, så vi startede ud i haven. Herunder familens nye gren.
Der gik heldigvis ikke lang tid før alle ungerne endte på den store gynge, og var trygge ved hinanden.

Hvilket naturligvis var en major photo op for den samlede danske presse (ja, afsløret, jeg var der også)


Daniel dryssede af for at være lidt alene. Træt af paparazzierne, velsagtens.

Imens gav Tina (Wium) den gas ved den store gynge...
Indtil Oscar også fik for meget og fandt en tricykel - og så kunne Tina igen få lov til at give den gas (rundt på matriklen).
Imens legede Mathias og Hannah videre på den store gynge sammen med Camilla, Jacob og en flok bolde. Think fast!

Jeg tror de hyggede sig stort alle fire.

Ved bordet fik vi voksne lov at snakke lidt. Her er hele banden (pånær mig, jo).

Imens havde ugerne travlt på værelset, hvor de lavede en remise i LEGO til togbanen. Sejt.

Næste dag smed Jacob forklædningen som almindelig mand, og viste sig som Dr. Legeonkel. Mathias og Hannah havde det rigtig sjovt. Det er ikke så tit vi hører Mathias' smittende all-out latter mere (vi er kedelige og uinspirerende forældre), så mange tak for det!


Et par dejlige dage med godt vejr og godt selskab. Mere af det!

Tilbage til Kridttiden

Ungerne fik en ny kasse kridt til at tegne på fliserne med.

Af en eller anden (åbenlys, men ikke delt med mig) årsag, blev kridtet brugt på løbehjulet.


Det kan være lidt svært at se, men ståpladen er hvid af kridt. Så efter en tur sætter man nedenstående.

Tydeligvis et levn fra Kridttiden.

Lego borg!

Mathias ville lave en Lego borg, så vi måtte jo til det. Det legede de en del med. Der kom krokodiller i vandet foran. Og en del riddere uden arme (fra Monty Python, vil jeg tro).

Mathias er simpelthen blevet så scrap til at lave Lego. Det er en fryd! :)

Trappen på tårnet op til kongen fik jeg dog lavet lidt for sart til hans motorik i første omgang. Han kom til at ødelægge den, og var meget frustreret over ikke at kunne lave den igen selv. Så den blev lavet om til at være mere "børnesikker".

Fængslet (den røde boks) lavede han selv, på eget initiativ. Flot, ik? Det han laver er som regel symmetrisk, både i form og farve. Lækkert! ;)

Imens lavede Daniel et tårn. Det gør han det en del i for tiden. Jeg kaldte det et scepter - som I kan se, er han ikke heeelt sikker på, at han ikke fik leveret en røverhistorie.
"Arh, kan det nu passe? Scepter? Mener du ikke tårn?"

Nyt gasfyr

Elektronikken døde i det gamle fyr, så vi måtte til pungen. Fyret var også blevet 23 år, så vi vidste, at det kørte på lånt tid.


Det nye fyr fylder noget mindre, og ser også en kende mere moderne ud.
Og så kan man jo styre alt muligt. Jeg skal have programmeret noget med tænd-/slukketider af cirkulationen som passer til os. Standardopsætningen lader til at være tiltænkt pensionister, arbejdsløse og folk der arbejder hjemmefra. Da vi (en tid endnu, forhåbentlig) falder uden for alle tre grupper, må jeg jo til knapperne. Men jeg skal først lige se, hvor effektivt det er i "standarddrift".

Det gamle fyr var i øvrigt også kondenserende, så jeg forventer ikke den store gevinst. Gasregningen var før på omkring 12k/år, noget under det forventede forbrug for et hus som vores. Men det vil ikke genere mig at blive positivt overrasket...

Gyng-gang!

Så har Mathias lært at gynge selv. Det var også på tide, for der går næppe så længe før Daniel følger efter.

Her et par fotos fra en tur til Himmelbjerget i sidste weekend.

Aftenmotion

Vi har tilmeldt os et program for overvægtige børn i kommunen. Mathias har altid været glad for mad, og vi synes der skal gøres noget ved det (os) inden det bliver et problem for ham.

Så vi havde besøg af en sundhedsplejerske fra programmet. Det blev til en god snak. Alle børnene i programmet holder vægten, og da de bliver højere er det jo fint. Rart at det er en success.

Spørgsmålet er så, om hun også får held med at ændre på os :)

Mathias har fået en tallerken, hvor der er trykte tegninger på, som viser, hvor meget mad af de forskellige typer han må få. Den har han fortalt lystigt om i børnehaven, hvor de også får besøg af sundhedsplejersken. Den del går godt - han er (forholdsvis) flink til at acceptere tallerkenens begrænsninger.

Og så er vi begyndt at gå en tur om aftenen efter vi har spist. Ikke alle aftener, men vi er af sted 3-4 aftener om ugen. Ungerne elsker det. Det er ikke de store ture (endnu), blot et par gange rundt om "blokken". Ungerne på løbecykel hhv. scooter. Om nogle dage skal vi på heden, tror jeg - det giver nemlig en god grund til at parkere køreudstyret, så de små ben kan motioneres.

Bubble Bobble

Ungerne hygger sig med at rende rundt efter sæbebobler i haven :)