Sonja overnatter!

For et par uger siden overnattede Mathias hos Sonja (min gamle squashmakkers datter, som er 2 dage yngrer end Mathias - deres kemi passer bare super sammen). I dag er Sonja så kommet for at sove her.

De startede med at lege med en stor togbane. Af og til lidt krisestemning, når tøfferne skulle forbi det samme sted.

Her er Mathias' nattog f.eks. lige blevet kværnet af Sonjas ekspresstog. Heldigvis tager det ikke lang tid at sætte på igen, så selvom man måske kan ane en smule frustration hos Mathias, gav det ikke de store problemer.


Da de blev trætte af at lege med tog, brugte de lidt tid på at lave puzzlespil.
Sonja er god til det. Det er fordi hun ved, hvor brikkerne skal ligge, siger hun. Mnjae.

Derefter høvlede de lidt rundt indtil vi skulle spise. Fuldkornspastaskruer med remoulade. Namnam! Her et foto fra før de iklædte sig deres remokostumer (og fór ud i natten for at fange forbrydere som RemoMan og RemoWoman).


Efter maden blev de sat til at se Bernard og Bianca. Overraskende, at den film er blevet rated til alle aldersklasser. De skræmmende krokodiller kunne heldigvis accepteres, når ungerne sad hos os.

Endelig skulle de så i seng, og Tina havde et vældigt rend frem og tilbage, mens jeg skrev lidt blog. Det var vist mest Sonja og Daniel der var problemer med - Sonja mente ikke Daniel skulle bruge sut (så hun tog den). Og syntes i øvrigt, at han snakkede for meget. Men de faldt da i søvn.

Så nu ser jeg (ikke voldsomt) frem til 3 alt for friske unger klokken 6 i morgen tidlig. Derfor godnat!

Mathias på (kun) to hjul!

I denne weekend besluttede jeg mig for at prøve at lære Mathias at cykle uden støttehjul.

Han er et værre drys, når han kører med støttehjul; han stopper hele tiden, og skal se på ting. Og hviler så på støttehjulene. Så jeg frygtede det værste.

Jeg brugte ca. 15 minutter på at fjerne støttehjulene, og prøve at finde en stok, der kunne bruges til at styre cyklen med. Stokken ville ikke rigtig sidde fast, så det var med nogen uro jeg lod den ivrige unge herre starte.

Ca. 30 sekunder senere kunne jeg konstatere, at (a) stokken var mere til besvær end noget andet, og (b) Mathias næsten allerede kunne håndtere det. Så af med stokken, og så frem og tilbage i let løb ved siden af den flækkede træsko på cyklen.

Super oplevelse, og hvor var han glad! Og jeg er super stolt!

Der er lige nogle detaljer med start og stop, der skal læres. Og så skal der øves. Men det kommer til at gå hurtigt.


Imens tordnede Daniel rundt på sin scooter.

Glaskuglekonkurrence i Haldum

Vi var i Haldum i sidste weekend (det var en travl weekend), og ungerne hyggede sig med det glaskuglespil far har lavet til dem.

Indtil videre er det sjovt bare at prøve at få kuglerne i ét af hullerne.

Men der går dog nok ikke så længe, før det også bliver interessant at tælle point sammen.

Det med point lugter jo nemlig lidt af konkurrence. Og dét dyrker de allerede helt vildt: "Jeg blev først færdig!". Det bruges mange gange i løbet af dagen.

Heldigvis er det ikke helt krig med døden til følge endnu. Mest af alt fordi Daniel har en meget pragmatisk tilgang til det at komme først. Hvis han ikke lige bliver først-først, hedder det nemlig "Jeg blev først færdig efter dig!"

Hvilket jeg har svært ved at høre som andet end Arne Nilssons humoristiske omskrivning (egentlig om 2. pladsen): "Jeg blev først til at blive sidst!". Nå, så længe det virker for ham...

Gymnastikafslutning

Vi var til gymnastikafslutning i sidste weekend med ungerne.

Masser af børn. Masser af (andres) onkler, tanter og naboer, der var mødt op for at se på.

Tina sprang lidt rundt med Mathias, mens jeg sprang lidt rundt efter Daniel. Daniel har hele sæsonen dyrket alle andre end de planlagte spilopper, og fandt åbenbart igen grund til at ændre på stilen, bare fordi der var publikum på.

Igen pinlige fotos af afslutningen fra min hånd (jeg glemte kameraet). Men at dømme fra det hårde blitzlys og de mange kykloper, blev der brændt for adskillige gigabyte foto og film af, som dokumentation af de pinlige og yderst ligegyldige scener.

Ungerne spruttede senere rundt i stuen i de fine trøjer. Så programmet, efterfulgt af en tur på legepladsen, var tydeligvis ikke hårdt nok...

Navngivningsporcelæn

Ungerne fik noget fint porcelæn af kusine Camilla i navngivningsgave.

Vi har dog ikke rigtig brugt det endnu, da vi jo ved, hvor mange tæsk deres tallerkener i plastic har fået.

Men i starten af marts skulle det være. Så får vi se, hvor længe det holder. Indtil videre i 10 dage :)

Togbane der vil noget!

Det er ikke så sjældent, at ungerne leger med BRIO(ish) togbane. De er rigtig gode til at lave en god lang bane selv, og så lege rigtig længe med den. Begge to. Samtidig. Uden tilsyn fra en voksen trejdepart (bless'em!)

I dag skulle det være specielt. Vi skulle lave en San Fransisco ting. Dvs. noget på stylter, som med garanti skvatter sammen. Flot, ikke?



Og så kan man jo næsten fornemme spændingen, som opbygges, når Mathias kommer fra den anden side:


Selvsagt endte det som det må ende. Jeg nåede knap at tage fotos :)



Mens jeg skriver dette, har baneingeniør Tina lavet om på de arkitektoniske linier, så de er lidt mere tilgivende over for børn, der (som jeg forstår det) helst skal ligge på sporet mens der leges.

Forår!

Den sidste uges tid har vi kunnet høre en solsort, der sidder og øver sig ganske tyst.

Og der har været fuglekvidder igennem skoven på vej til arbejde (i hvert tilfælde på de dage, hvor man ikke afleverer ungerne, og derfor kører sammen med en kødrand af bilister).

Dertil besluttede Daniel sig for, at han ikke skulle ind med det samme i mandags, efter at være blevet hentet. Han skulle ud og lege. Så legehuset, sandkassen og rutschebanen fik sig lige en tur.

Endelig nærmest sprutter det op af jorden med sky småplanter i hvide, gule og orange farver.

Der må være forår!

Så mangler vi bare, at nogen (der har nummeret) ringer ind til Vejret, og gør dem opmærksomme på det, så de kan få skruet op for hanen med varm forårsluft...

Her et foto fra weekenden, hvor ungerne var i sandkassen: