mandag den 17. august 2009
Daniel og saksen
Daniel gik i lag med en saks i ferien. Som det kan ses blev der gået til makronerne med stor koncentration!
Snøfte i haven
Vi har et fint lille pindsvin i haven.
Sådan nogle småfyre (M/K) laver en fantastisk larm - de snøfter helt vildt (deraf navnet Snøfte).
Når vi ser Snøfte, vanker der lidt kattemad. Det er et hit.
Snøfte har nok også en del af æren for, at der er færre dræbersnegle i år.
Selvom der ryger en del af træflisen fra bedene ud på græsset, når der rodes efter snegle. Men det er en billig pris, for at have sådan en sød og hjælpsom lille fyr (M/K) gående.
Sådan nogle småfyre (M/K) laver en fantastisk larm - de snøfter helt vildt (deraf navnet Snøfte).
Når vi ser Snøfte, vanker der lidt kattemad. Det er et hit.
Snøfte har nok også en del af æren for, at der er færre dræbersnegle i år.Selvom der ryger en del af træflisen fra bedene ud på græsset, når der rodes efter snegle. Men det er en billig pris, for at have sådan en sød og hjælpsom lille fyr (M/K) gående.
Vores sø
Mathias insisterede på at tage nogle haletudser med hjem fra Farfars bassin i Haldum.
Dem puttede vi så i en lille klodskasse med vand, blade, sand og lidt sten.
Vi havde regnet med de ville overleve natten, men ikke meget mere. Dér tog vi dog fejl.
Efter et par dage, fangede Mathias lidt fiskeyngel og muslinger i søen, som også kom i "vores sø", sammen med lidt andemad.
Og der er stadig liv nu 5 uger efter vi hentede 5 haletudser til Sejs. Der er kun 3 tilbage, men de to andre er nu nok hoppet væk, for de fik ben. Så nu venter vi bare på at de sidste også "flygter".
Ungerne har naturligvis mistet interessen. Men Tina og jeg er så til gengæld noget forbavsede over at der stadig er liv. Utroligt.
Jeg tror vi skal lave en lidt større sø næste år. Det skal nok blive sjovt. Igen.
Dem puttede vi så i en lille klodskasse med vand, blade, sand og lidt sten.
Vi havde regnet med de ville overleve natten, men ikke meget mere. Dér tog vi dog fejl.Efter et par dage, fangede Mathias lidt fiskeyngel og muslinger i søen, som også kom i "vores sø", sammen med lidt andemad.
Og der er stadig liv nu 5 uger efter vi hentede 5 haletudser til Sejs. Der er kun 3 tilbage, men de to andre er nu nok hoppet væk, for de fik ben. Så nu venter vi bare på at de sidste også "flygter".
Ungerne har naturligvis mistet interessen. Men Tina og jeg er så til gengæld noget forbavsede over at der stadig er liv. Utroligt.
Jeg tror vi skal lave en lidt større sø næste år. Det skal nok blive sjovt. Igen.
Daniel træner finmotorik
Daniel er blevet bedre til at bygge op i stedet for at smadre. Lækkert :)
Og så er det sundt for finmotorikken...
Og så er det sundt for finmotorikken...
Faldskærm!
Da jeg var knejt, brugte jeg på et tidspunkt en del af mine surt optjente lommepenge på at købe en faldskærm, der kunne pakkes ind i en plastic-fodbold. Denne kunne så kyles op i luften, hvor faldskærmen foldede sig ud, og skærm+bold dalede til jorden igen.
Det kom jeg i tanke om en varm sommerdag før ferien, og så var der jo ikke langt til handling. En Playmobil-mand fra en helikopter var en praktisk erstatning for bolden.
Up, up, and away!
Selvom han prøvede ihærdigt, lykkedes det ikke rigtigt for Mathias at få fart nok på, til at det virkede.
Når jeg kastede pakken, virkede skærmen - men med en meget kort svævetid. Når ungerne bliver lidt større må vi prøve med en skærm af silke, som er noget lettere end det stof Tina kunne unde os :)
Skærmen hænger i øvrigt i skrivende stund i nøddetræet; jeg kastede den ud fra toppen af et højt spring på trampolinen (det kostede næsten en ankel!) til ungernes store glæde - det virkede fantastisk et par gange, før den endte i en gren. Det tog cirka en halv time med en bold (og efterhånden noget lange arme) at få slået manden løs.
Men det var sjovt. Og Daniel havde et koldt bad klar til Mathias bagefter...
Skønne unger.
Det kom jeg i tanke om en varm sommerdag før ferien, og så var der jo ikke langt til handling. En Playmobil-mand fra en helikopter var en praktisk erstatning for bolden.
Up, up, and away!
Selvom han prøvede ihærdigt, lykkedes det ikke rigtigt for Mathias at få fart nok på, til at det virkede.Når jeg kastede pakken, virkede skærmen - men med en meget kort svævetid. Når ungerne bliver lidt større må vi prøve med en skærm af silke, som er noget lettere end det stof Tina kunne unde os :)
Skærmen hænger i øvrigt i skrivende stund i nøddetræet; jeg kastede den ud fra toppen af et højt spring på trampolinen (det kostede næsten en ankel!) til ungernes store glæde - det virkede fantastisk et par gange, før den endte i en gren. Det tog cirka en halv time med en bold (og efterhånden noget lange arme) at få slået manden løs.
Men det var sjovt. Og Daniel havde et koldt bad klar til Mathias bagefter...
Skønne unger.
Årets tur til LEGOLAND
Lige før sommerferien var vi en tur i LEGOLAND.
Vi havde gratis børnebilletter til ungerne fra en restaurent, som var gyldige til den 30/6 - så det var naturligvis den dag vi endte med at komme af sted (sammen med en del andre forældre med tilsvarende gratisbilletter). Der var nu ikke voldsomme køer, og vejret var overskyet uden regn. Så det var nærmest perfekt.
Der hvor der var "racerbane" for selvbyggerbiler sidste år, var der tomt i år. Til Mathias' store fortrydelse; det var nærmest det han kom for! Men det var heldigvis hurtigt glemt.
Ah, det smager lidt af Silkeborg :)
Godt det ikke var mig! Så skulle jeg have haft en fedttæt pose med!
På vej ud, skulle Daniel absolut prøve frøerne. Mathias gad ikke.
Men da Daniel var færdig, og vi skulle videre, var Mathias væk. Panisk jagt i 50 sekunder, før han blev spottet ved selvsamme forlystelse: han havde lige kværnet igennem køen for at komme med!
Før vi kørte hjem blev der lige tanket lidt op. Posen indeholder naturligvis årets LEGO-godter; et sværd (som døde første dag i børnehaven), en firehjulstrækker+hestetrailer samt en ridder med sværd.
Super tur!
Vi havde gratis børnebilletter til ungerne fra en restaurent, som var gyldige til den 30/6 - så det var naturligvis den dag vi endte med at komme af sted (sammen med en del andre forældre med tilsvarende gratisbilletter). Der var nu ikke voldsomme køer, og vejret var overskyet uden regn. Så det var nærmest perfekt.
Der hvor der var "racerbane" for selvbyggerbiler sidste år, var der tomt i år. Til Mathias' store fortrydelse; det var nærmest det han kom for! Men det var heldigvis hurtigt glemt.
Ah, det smager lidt af Silkeborg :)
Godt det ikke var mig! Så skulle jeg have haft en fedttæt pose med!
På vej ud, skulle Daniel absolut prøve frøerne. Mathias gad ikke.
Men da Daniel var færdig, og vi skulle videre, var Mathias væk. Panisk jagt i 50 sekunder, før han blev spottet ved selvsamme forlystelse: han havde lige kværnet igennem køen for at komme med!
Før vi kørte hjem blev der lige tanket lidt op. Posen indeholder naturligvis årets LEGO-godter; et sværd (som døde første dag i børnehaven), en firehjulstrækker+hestetrailer samt en ridder med sværd.
Super tur!
onsdag den 12. august 2009
Ombygningsplaner (2)
Fredagen før ferien fik vi en byggetilladelse. Det var noget overraskende - men også meget glædeligt. Vi havde frygtet problemer med at tiltrække håndværkere, når vi ikke havde byggetilladelse. Ikke noget problem nu.
Vi har allerede haft én håndværker ude, som havde nogle rigtig gode ting at sige, som vi har tygget på. Og nu retter vi lidt i planerne (ingen gulvvarme, højskabe med køleskab og ovn "skubbes" ind i stuen, brændeovnen erstattes af en indbygningsovn med konvektionshuller ind til alrum).
Det bliver spændene at få sat nogle priser på vores drømme!
Og mens vi venter, er vi så småt ved at se os sultne på en renovering af badeværelset. *suk* Vi må være meget rige, eller meget naive....
Vi har allerede haft én håndværker ude, som havde nogle rigtig gode ting at sige, som vi har tygget på. Og nu retter vi lidt i planerne (ingen gulvvarme, højskabe med køleskab og ovn "skubbes" ind i stuen, brændeovnen erstattes af en indbygningsovn med konvektionshuller ind til alrum).
Det bliver spændene at få sat nogle priser på vores drømme!
Og mens vi venter, er vi så småt ved at se os sultne på en renovering af badeværelset. *suk* Vi må være meget rige, eller meget naive....
Glaskugleekspressen
Glaskuglerne Daniel fik efter besøget hos Olde er virkelig gode i kombination med Thomas togets rutchebane. Underholdning for næsten en hel dag, 20 kroner. Det bliver ikke meget billigere!
Efter den første forelskelse har lagt sig, bruges de dog ikke hele tiden mere.
Specielt har den lille fyr et særligt forhold til farven gul: "den er grim". Så de gule glaskugler er blevet lagt væk (Daniel ville have dem smidt ud).
Det betyder så, at det er dem vi har flest tilbage af. For efter et par uger, hvor rød, blå og grøn har været sagen, har der været et naturligt svind. Beholdningen af de farver er ikke, hvad den har været.
Så det kan jo være at gul bliver in igen: Nød lærer lille dreng at holde af gule glaskugler :)
Efter den første forelskelse har lagt sig, bruges de dog ikke hele tiden mere.Specielt har den lille fyr et særligt forhold til farven gul: "den er grim". Så de gule glaskugler er blevet lagt væk (Daniel ville have dem smidt ud).
Det betyder så, at det er dem vi har flest tilbage af. For efter et par uger, hvor rød, blå og grøn har været sagen, har der været et naturligt svind. Beholdningen af de farver er ikke, hvad den har været.
Så det kan jo være at gul bliver in igen: Nød lærer lille dreng at holde af gule glaskugler :)
Et smut forbi Olde
Vi var oppe i Års for at besøge Olde en dag i ferien.
Efter et voldsomt sukkerindtag i form af både smørkrans og lagkage, samt 3 kvarters undertrykkelse af barndommelige pilfingerier (af halvneurotiske forældre, som både skulle snakke og holde øje med Oldes nips), var der paydirt.
Vi gik nemlig op i den fantastiske legetøjsbutik (ikke med i nogen kæde, så der er et godt varieret udvalg), før vi kørte hjem igen. Mathias fik en LEGO kranbil, og Daniel en pose glaskugler, samt en pakke plastic+affaldsmetal omsmeltet i kinesiske legetøjsbilforme.
Bilerne var glemt næsten lige så hurtigt som de gik i stykker. Men glaskuglerne og kranbilen har bragt megen lykke siden.
En god tur, selvom det var kort og hektisk hos Olde :)
Og kalenderen med fotos af Skov-oldebørn på væggen var fra 2007 - så der er måske basis for en ny julegave dér!
Efter et voldsomt sukkerindtag i form af både smørkrans og lagkage, samt 3 kvarters undertrykkelse af barndommelige pilfingerier (af halvneurotiske forældre, som både skulle snakke og holde øje med Oldes nips), var der paydirt.
Vi gik nemlig op i den fantastiske legetøjsbutik (ikke med i nogen kæde, så der er et godt varieret udvalg), før vi kørte hjem igen. Mathias fik en LEGO kranbil, og Daniel en pose glaskugler, samt en pakke plastic+affaldsmetal omsmeltet i kinesiske legetøjsbilforme.
Bilerne var glemt næsten lige så hurtigt som de gik i stykker. Men glaskuglerne og kranbilen har bragt megen lykke siden.
En god tur, selvom det var kort og hektisk hos Olde :)
Og kalenderen med fotos af Skov-oldebørn på væggen var fra 2007 - så der er måske basis for en ny julegave dér!
Tre-stemmig aftensang
Tina synger aftensang for - og med - ungerne.
Mathias kan nogenlunde teksterne, så han synger med Tina. Ikke helt melodisk, men han gør en god indsats. Det er tydligt, at han ikke altid forstår ordene, for nogle gange synger han noget, der bare lyder som om. Men det er sødt.
Daniel kan ikke teksterne. Men han hører, hvad Tina synger. Og synger så linien bagefter, når Tina synger næste linie - lidt kanon-agtigt, men det er naturligvis lagt fra alle sange, hvor det lyder godt :) Men imponerende, dét er det!
Mathias kan nogenlunde teksterne, så han synger med Tina. Ikke helt melodisk, men han gør en god indsats. Det er tydligt, at han ikke altid forstår ordene, for nogle gange synger han noget, der bare lyder som om. Men det er sødt.
Daniel kan ikke teksterne. Men han hører, hvad Tina synger. Og synger så linien bagefter, når Tina synger næste linie - lidt kanon-agtigt, men det er naturligvis lagt fra alle sange, hvor det lyder godt :) Men imponerende, dét er det!
Kirsebær
I år - som for tre år siden - er vores kirsebærtræ gået amok.
Ufattelig mange og lækre bær der bare smager mums.
Vi nåede at blive trætte af at spise bærene. Vi gav også en del væk.
Og alligevel fik vi kun taget dem man kunne nå fra jorden. For så kom der en del dage med megen regn - og de resterende bær enten bristede, eller rådnede fra bunden (hvor der hang en dråbe vand).
Tragisk. Der var nok 4-5 kilo(!) tilbage. Som vi ikke gad gøre noget ved. Gah!
Ufattelig mange og lækre bær der bare smager mums.
Vi nåede at blive trætte af at spise bærene. Vi gav også en del væk.
Og alligevel fik vi kun taget dem man kunne nå fra jorden. For så kom der en del dage med megen regn - og de resterende bær enten bristede, eller rådnede fra bunden (hvor der hang en dråbe vand).
Tragisk. Der var nok 4-5 kilo(!) tilbage. Som vi ikke gad gøre noget ved. Gah!
Ak, tennisspasser igen
En måneds sommerferie har ødelagt den smule tennisevner jeg havde fået trænet op tidligere.
*suk*
Jeg spiller for lidt til, at der er en tilfredsstillende udvikling. Det ødelægger lidt det sjove.
Men i går kunne jeg heldigvis starte på squash igen - der er sæsonlængden noget mere tilgivende overfor den begrænsede indsats jeg kan ofre på sporten (selvom Jeppe vandt - men han får smæk på tirsdag).
*suk*
Jeg spiller for lidt til, at der er en tilfredsstillende udvikling. Det ødelægger lidt det sjove.
Men i går kunne jeg heldigvis starte på squash igen - der er sæsonlængden noget mere tilgivende overfor den begrænsede indsats jeg kan ofre på sporten (selvom Jeppe vandt - men han får smæk på tirsdag).
Bananfluekrigen
Vi har i år udskiftet en åben kompostbunke nede i bunden af haven, med én i lukket beholder bag huset.
Det er tæt på døren, og meget mere praktisk end at vade ned i haven.
Hvad vi ikke lige havde forudset, er at en sådan lukket beholder er en regulær bananflueægudrugermaskine når vejret bliver varmt.
Imponerende at blive mødt af en sort sky af fluer fra beholderen, når låget åbnes. En sky, der så delvist følger i trækvinden, når man går ind i huset igen.
Skarpe som vi er, måtte der lige et par dage med flueplager til, før vi lærte lektien.
Låget er nu konstant åbent, så fluerne kan undslippe løbende som de udklækkes. Så er der ikke mere så stor en sky, når vi smider noget i. Og vi er også mere opmærksomme på at komme ind uden en sky af fluer.
Det værste var at "rydde op" i huset. Det var en regulær krigsindsats. Jeg holdt op med at tælle efter 200 døde fluer, men dræbte nok det dobbelte. Tina ligeså.
Efter 3-4 dage kunne vi så vaske lig af vægge og polere vinduerne. Sikken et svineri!
Det er tæt på døren, og meget mere praktisk end at vade ned i haven.
Hvad vi ikke lige havde forudset, er at en sådan lukket beholder er en regulær bananflueægudrugermaskine når vejret bliver varmt.
Imponerende at blive mødt af en sort sky af fluer fra beholderen, når låget åbnes. En sky, der så delvist følger i trækvinden, når man går ind i huset igen.
Skarpe som vi er, måtte der lige et par dage med flueplager til, før vi lærte lektien.
Låget er nu konstant åbent, så fluerne kan undslippe løbende som de udklækkes. Så er der ikke mere så stor en sky, når vi smider noget i. Og vi er også mere opmærksomme på at komme ind uden en sky af fluer.
Det værste var at "rydde op" i huset. Det var en regulær krigsindsats. Jeg holdt op med at tælle efter 200 døde fluer, men dræbte nok det dobbelte. Tina ligeså.
Efter 3-4 dage kunne vi så vaske lig af vægge og polere vinduerne. Sikken et svineri!
Hvad hedder det når man leger, at man bøvser?
Det hedder da naturligvis en "legetøjsbøvs"!
Og hvis Mathias hoster eller nyser ved bordet, så er Daniel også hurtig til at følge op med et legetøjs-ditto.
Sære unger.
Og hvis Mathias hoster eller nyser ved bordet, så er Daniel også hurtig til at følge op med et legetøjs-ditto.
Sære unger.
Abonner på:
Opslag (Atom)